 |
 |
|
 |
 |
Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening
Husmoderforeningen er ved at få et nyt program gjort færdigt.
Husmødrene i bestyrelsen har taget gummihandskerne på
Husmoderforeningens bestyrelsesmedlemmer har iført sig de for en husmor så klædelige gummihandsker og er klar til at tage fat på planlægningen af en ny sæson. Alle arrangementer
finder sted på hverdagsaftener kl. 19.30 og altid på Den Gamle Skole i Kirke Værløse. Den Gamle Skole er booket på følgende datoer: Onsdag den 31.
august Onsdag den 28. september Onsdag den 26. oktober Onsdag den 16. november Onsdag den 7. december Information om
de enkelte arrangementer følger på FB og her på sitet samt vil fremgå at det trykte program, når det er blevet færdigt. Sæsonen går i øvrigt fra august og til næste sommer.
Sådan blev det besluttet ved stiftelsen den 30. april 1943 og sådan bliver det ved med at være.
Program for 1. halvår 2022
Der er planlagt arrangementer på følgende fem dage i 1. halvår 2022 - Torsdag den 24. februar - Få en sund livsstil v/ Ulla Bahne
- Torsdag den 17. marts - Slip hamsterhjulet v/ Barbara Juen
- Onsdag
den 6. april - Den spanske syge - v/ Hans Trier
- Onsdag den 4. maj - Hvis jeg overlever det her - bliver det en god historie v/ Henrik Egede-Lassen
- Tirsdag den 24. maj - Grevinde Danner og arven efter hende - v/ Birgitte Nyborg
Nu er den her: Klar til salg fra den 11. december
Vægkalender for 2022 med luftfotos fra hele Furesø Kommune
Kirke Værløse Kalenderen 2022 indeholder fantastiske luftfotos taget i årene 1936-38 fra hele Furesø Kommune, herunder Kirke Værløse, Bringe, det gamle Værløse og Farum.
Kalenderen er en oplagt gaveidé til alle, der gerne vil vide lidt om, hvordan der har set ud i store dele af kommunen for ikke så længe siden.
Noget findes endnu, men der er unægtelig også sket meget store forandringer på få årtier. Kalenderen indeholder et supplerende A4-ark med information om, hvad der kan ses på
de enkelte billeder. Furesø Museer har her været til stor hjælp. Prisen er igen i år kun 120,- kr. pr. styk.
Kalenderen kan købes ved kassen i Meny i Værløse fra den 11. december. Den kan også bestilles til levering til adresser
i Kirke Værløse, Laanshøj og i selve Værløse ved at sende en mail til formand@husmoderforening.dk og ved samtidigt at indbetale 120 kr. pr. kalender på foreningebns
kionto i Nordea: Reg. nr. 5501 Kalenderen kan være i en A4-konvolut, hvis man køber den for at sende den som julegave. Overskuddet
fra salget går til at drive foreningens aktiviteter, da den ikke modtager offentligt tilskud.
Seneste nyt
31-01-2022
Der er booket lokale til alle sæsonens arrangementer, som nu er ved at blive aftalt. Så snart alle foredrag og arrangementer er på plads, vil der blive trykt program, som sendes til medlemmer og interesserede, ligesom der vil blive lagt info her på sitet.
11-11-2021
Alle er velkomne til arrangementerne i Kirke Værløse og Omegns Husmoderforenings regi, dvs. medlemmer og ikke medlemmer samt mænd og kvinder i alle aldre. Indtil videre er det dog et krav, at man kan fremvise Corona-pas eller negativ Corona-test, der ikke er mere end 72 timer gammel.
Rabataftale for medlemmer hos KNAP Design
Super aftale indgået med KNAP Design. Alle medlemmer får 20 % rabat i forretningen og på køb via webbutikken. Læs mere her: https://www.facebook.com/KirkeVaerloseOmegnsHusmoderforening/
Damefrokosten den 11. maj 2019 blev også den sidste i denne ombæring. Der var så få tilmeldte, at vi vurderer, interessen er mindsket.
Programmet for 2. halvår 2021 indeholder en vifte af spændende og meget forskellige arrangementer, der spænder vidt.
At være husmor var tidligere meget agtet. Senere noget man(d) så ned på. Det har heldigvis ændret sig - hvad er et hjem uden en husmor?
Trænger du til at møde andre og blive inspireret
Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening blev stiftet den 30. april 1943 på Kirke Værløse Kro af ca. 80 aktive kvinder, der ønskede et forum, hvor de kunne høre relevante og spændende foredrag, fx
besøg af Kirsten Hüttemeier, der kunne inspirere til "mad i en krisetid", nemlig 2. verdenskrig, der betød knaphed på råvarer, friske grøntsager, appelsiner og bananer, ligesom der var rationering af almindelige ting som
mælk, smør og kød.
Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening er imidlertid fulgt med tiden, idet der i dag afholdes arrangementer og foredrag, som bl.a. afspejler moderne kvinders liv og udfordringer eller der afholdes
aftener, som mest er morsomme og som derfor fungerer som et frirum og et mødested for kvinder i enhver alder. Medlemmerne er således kvinder i alderen fra midt i 20'erne og langt op i alderen. Læs mere under fanen "Program" og "historie".
CSH 17/5 2017
Husmødrene lavede hotdogs med ristede melorme den 21. august
TOP DOG CHARITY: Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening lavede hotdogs sammen med Michelin-kokke i en god sags tjeneste mandag den 21. august 2017 på Israels
Plads. Den humanitære organisation CARE Danmark havde bedt Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening være behjælpelig og det sagde vi selvfølgelig straks ja til. CARE Danmark har på andet år
været “recieving partner” på Top Dog Charity – det uofficielle Verdensmesterskab i Hot Dogs – der i år løb af stabelen på Israels Plads mandag den 21. august som en del
af Copenhagen Cooking & Food Festival. Med dette års placering på Israels Plads, et nyt koncept og et hold af virkeligt stærke internationale Michelin-kokke, blev det stort.
Husmoderforeningen medvirkede i PENGE på DR den 14. juni
Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening har deltaget aktivt i DR1-programmet PENGE, der har Dorte Fals som vært. Programmet blev sendt den 14. juni kl. 21.55 på DR1. Optagelserne skete i Meny i Måløv og
på Den Gamle Skole i Kirke Værløse, hvor 6 af os deltog i det spændende program om supermarkedernes private labels contra mærkevarer indenfor fødevarer. Virkeligt spændende at medvirke i. Se det og bliv lidt
klogere. Det blev vi i hvert tilfælde - alle sammen. Du kan se programmet her: https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-tv/penge-2017-06-14#!/
Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening har medvirket i hele DR-programmet 'Penge', med Dorte Fals som vært. Programmet er bl.a. blevet optaget på Den Gamle Skole den 17. maj og har været temmelig spændende
at medvirke i samt har givet anledning til en del aha-oplevelser blandt os lokale medvirkende, dvs. Lise Ussing, Jette Jensen, Louise Birk, Pia Breum, Heidi Storck og Charlotte Søllner Hernø. Programmet blev sendt den 14. juni kl. 21.55
på DR1. Det kan ses her: https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-tv/penge-2017-06-14#!/
Formanden for husmoderforeningen interviewet til TV2 Nyhederne 2. jan. 2016
Formanden for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening, Charlotte Søllner Hernø, er den 2. januar blevet interviewet til TV2 Nyhederne om, at der nu kommer endnu flere færdigretter i handlen til de travle husmødre. Se TV2 Nyhederne den 2. januar kl 19.00.
|
|
 |
|
|
|
|
Få en hjemmeside ligesom husmoderforeningens
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|