Andespil den første mandag i november

Til andespillet har man altid kunnet vinde ænder, som dog rent praktisk og af hygiejnisk grund har skullet hentes hos leverandøren i Værløse mod aflevering af bevis.

Andespil er banko, hvor man kan vinde ænder

Der har været afholdt andespil på Den Gamle Skole fra 2001 til 2013 - i 2014 afholdes der ikke andepil

Andespillet har hidtil hvert år været den største begivenhed i Kirke Værløse. Indtil 2001 blev andespillet holdt på Soldaterhjemmet, men da forsvarsforliget betød, at Flyvestation Værløse skulle lukkes, blev det også besluttet at lukke Soldaterhjemmet.

Bestyrerparret tilbød dernæst, at Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening kunne overtage alle bankopladerne - samt opråberen Jørgen Rahbæk. Han indvilligede i øvrigt med glæde.

Andespillet har traditionen tro altid fundet sted den første mandag i november, for sådan har det altid været. Og opråberen har også været med lige siden. 

Der har også altid været mange præmier på højkant sponseret af lokale virksomheder og stort set alle forretningerne i Værløse Bymidte samt et par fine restauranter i København, som har særlig tilknytning til Kirke Værløse. 

Hvad enten man elsker at gå til banko eller ej, så har andespillet i Kirke Værløse været en begivenhed, man har talt om og hvor alle har haft det godt, hvad enten de har vundet stort eller intet har vundet, for der er blevet grinet mellem spillene og lagkagerne, der også traditionen tro er blever serveret, har gjort stor lykke. Opskriften er selvfølgelig kommet fra Soldaterhjemmet. 

Alle der har deltaget, har haft det sjovt.

Der bliver ikke afholdt andespil i 2014

Desværre er andespillet også en aktivitet, der kræver rigtig meget tid at arrangere. Det tager tid og koster ressourcer at opsøge og tale med alle sponsorerne, lave aftaler, hente præmier, lave plakater, låne ekstra plader, leje ekstra borde og stole, leje højtaleranlæg og gennemføre selve arrangementet. Om end det er sjovt, så er det blevet så krævende at afholde andespillet, at det i 2013 blev besluttet ikke at afholde andepil i 2014, men derimod at gennemføre en anden form for fundraisingsaktivitet. For det er også det handler om: At generere et overskud, som bruges til at lave arrangementer i et helt år.

 

Årets fundraising aktivitet har siden 2001 været andespillet den første mandag i november, hvilket i 2013 var den 4. november. I 2014 afholdes der imidlertid ikke andespil.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Astrid | Svar 03.11.2014 14.55

Hej Charlotte
Hvor er det en flot hjemmeside I har, jeg glæder mig til endelig at være med i foreningen. tilmelder mig så snart jeg har et nyt nem-id-kort.

Charlotte Søllner Hernø 03.11.2014 16.53

Det lyder dejligt, men du kan blot dukke op og betale til ethvert arrangement, ligesom du kan betale kontingent via foreningens konto. Se andet steds på siden.

Charlotte Søllner Hernø | Svar 24.10.2014 02.28

Andespilsplakaten er fra 2013.
Der vil i år ikke blive afholdt andespil, da vi nu vil afprøve en anden fundraising aktivitet.

Annie Due Graabirk | Svar 23.10.2014 19.19

Er det ikke mandag den 3. november?

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 17:06

Tak Charlotte, det er Kirsten Gräs

...
22.03 | 00:10

Kære Knud-Erik,
Jeg kender ikke noget til en husmoderforening i Nyborg, men har dog fundet foto og tekst her: https://arkiv.dk/vis/971777

...
21.03 | 18:23

Er der nogen, der ved noget om Kirsten Gräs, Nyborg. Hun var formand (måske kun lokalt) i 1960. Hun var min mors kusine.
På forhånd tak.

...
25.01 | 10:39

Der er omvalg af forbrugerrepræsentanter i NOVAFOS 29. januar - 9. februar. Den lokale kandidat, DAN ROSBJERG, er stadig opstillet. Stem med NemID.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE