Mad i de gode gamle dage

Mad i 1950'erne var en del anderledes end i dag, selv om mange længes efter de gode gamle dage.

Det spiste man dengang

I 1940erne var mad af indlysende årsager præget af 2. verdenskrigs varemangel, både i de år, krigen varede og i årene efter, for det tog flere år, før der ikke var restriktioner på mange fødevarer og før de igen blev tilgængelige for flere end de få.

Hamburgerryg er et eksempel på en fødevare, der blev populær i 1940erne. Hamburgerryg var oprindeligt tænkt som en erstatning for skinke og kom på markedet i mellemkrigstiden, som man kalder perioden mellem 1. og 2. verdenskrig.

Hamburgerryg havde sin storhedstid i 1940erne og -50erne og kom på bordet i de stadigt mindre husholdninger, som ikke kunne stille an med klassisk røget og saltet skinke. Hamburgerryg findes interessant nok kun i Skandinavien, Tyskland og Nordamerika. I Tyskland hedder den Kasseler og i Nordamerika Canadian bacon.

I 50erne spiste danskerne mad, der er nok langt væk fra, hvad vi spiser i dag. De fleste spiste mad der i lige linje nedstammede fra det solide bondekøkken. Sammenkogte retter som bankekød, gullasch og labskovs. Stegeretter som medister, frikadeller, hakkebøffer, krebinetter, wienersnitsel og panerede svinekoteletter, og så enorme mængder sauce, bjerge af kartofler og masser af kål og gulerødder.

Hvidløg blev ikke anvendt, der var ingen avocado, kiwi, auberginer og courgetter og tomater, agurk og grøn salat uden for sæsonen kunne man heller ikke få. Pasta var ukendt, bortset fra makaroni, der kom i rejesalat, og tomtsauce blev serveret til fiskefrikadeller.

Krydderierne begrænsede sig til karry til kødbollerne, silden og karrysalaten, paprika hvis man var avanceret, sort peber og timian til frikadellerne og de gule ærter.

Bagerbrød var en luksus, og blev betragtet som langt finere og bedre end det hjemmebagte, som til gengæld var det, der var almindeligt.

Maden skulle være billig og nærende, men også fyldt med vitaminer, for vitaminer var en besættelse.

I 50erne var det almindeligt med formad, fx mælkemad, før hovedretten, og med efterret, som fx æblegrød eller henkogte pærer. Indmad var almindeligt, det samme var gratin og sagosuppe. Og farseret hvidkål var meget populær, det samme var kåldolmer, frikadeller og boller i selleri (eller karry). Fisk var billigt, så det var også meget normalt at få fisk mindst én gang om ugen, selvfølgelig med kartofler og persillesovs.  

Til fest var der lagkage når det var vildt, fromager, og buddinger for resten. Man spiste æbleskiver til både jul, nytår - og Skt. Hans.

I 1960erne er flere kvinder kommer på arbejdsmarkedet og de bruger derfor mindre tid på madlavningen. Det er også i 1960erne, at køleskab med fryseboks bliver almindeligt, så man kan opbevare maden.

Gryderetter var et hit, det samme var tarteletter og landgangsbrød, som er lange brød med forskelligt pålæg og pynt.

Når man havde gæster til spisning skulle maden se flot ud og gerne være lidt fransk inspireret, som fx maskeret blomkål, Cordon Bleu – og fra slutningen af årtiet blev rejecocktailen det nye sort.

Madlavning på tv blev også almindeligt, fx med kogebogsforfatter Kirsten Hüttemeyer, som kunne vise, hvordan man laver tomatrand. Hun bliver senere overhalet indenom af tv kokkeduoen Conrad og Aksel, som altid stegte i rigeligt smør. I 1960erne dukker så småt syrnede mælkeprodukter som ymer og yoghurt op og bliver et hit, færdigretter blev introduceret på markedet ligesom eksotisk frugt og grønt som ananas, avocado og broccoli.

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.03 | 17:06

Tak Charlotte, det er Kirsten Gräs

...
22.03 | 00:10

Kære Knud-Erik,
Jeg kender ikke noget til en husmoderforening i Nyborg, men har dog fundet foto og tekst her: https://arkiv.dk/vis/971777

...
21.03 | 18:23

Er der nogen, der ved noget om Kirsten Gräs, Nyborg. Hun var formand (måske kun lokalt) i 1960. Hun var min mors kusine.
På forhånd tak.

...
25.01 | 10:39

Der er omvalg af forbrugerrepræsentanter i NOVAFOS 29. januar - 9. februar. Den lokale kandidat, DAN ROSBJERG, er stadig opstillet. Stem med NemID.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE